kulturhus

Det Sorte GeoMuseum - Lokalgeologisk Samling

... er et på mange områder anderledes museum, som viser fund fra Falsters kyster i form af fossiler, bjergarter, mineraler og rav, også med insekter.  Og samtidig en rød tråd til resten af verden med en specialsamling af kvarts og granater, som omfatter verdens største slebne 4-takkede stjernealmandin.

Adresse:
Det Sorte GeoMuseum, Gedser Kulturhus,
Skolegade 2b, DK-4874 Gedser
Phone: +45 2718-8343

Hjemmeside: http://www.detsortegeomuseum.dk
Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Den Lokale Samling

insekt1

Sydfalster er et geologisk spændende område. Et morænelandskab skabt under istiderne ved materialetransport fra Baltikum. Den lokalgeologiske samling viser et bredt udsnit med bjergarter og mineraler, som er karakteristiske for vort lokalområde

Afsnittet med fossiler betragtes som hovedattraktionen - i international klasse med sjældne, velbevarede fund. Her finder man bl.a. en stor samling af flintfossiler fra kridttiden (144-65 millioner år gamle), heriblandt nogle sjældne søpindsvin af slægten Galerites med 4 og 6 stråler i stedet for de sædvanlige 5 stråler.

Dagen efter en god efterårsstorm kan man møde mange mennesker med næsen bøjet langt ned mod stranden. De er på jagt efter rav.

Det Sorte Museum har også en udsøgt samling af dette størkende harpiks - flere med ca. 50 millioner år gamle indesluttede insekter. Bevaret som havde de levet i går. Illustreret gennem farvefotografier, hvor insekterne ses forstørret.

International Samling og gæsteudstillinger...

almandin

Således findes en specialsamling af kvarts og granater, hvoriblandt man kan se en yderst sjælden ædelgranat 'Nordstjernen', en af verdens største slebne 4-takkede stjernealmandiner, på 2.405 karat.

Ud over de lokale fund vises en samling af farvestrålende kvarts-varieteter fra hele verden, bl.a. forskellige typer af ædelsten som opal samt vand-agat og den spændende fantom-bjergkrystal.

Kvarts, sand, er et af jordens mest almindelige mineraler og findes i store mængder rundt om hele Falster. Men kvarts findes også overalt, blandt andet i Brasilien - i en helt anden form.
I specielle gæstemontrer er der året igennem skiftende udstillinger fra ind- og udland.

Indtægter fra entré og stensalg går ubeskåret til nye, spændende udstillinger og videre udbygning af den permanente samling.

 


 © GedserNet