Gedesby Rytterskole

Af Allan Tønnesen


Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Det første udbredte og centralt styrede skolebyggeri i Danmark - de såkaldte »Rytterskoler« - er tidligere beskrevet i samfundets årbog for 1962 i Viggo Larsens grundige artikel: »Rytterskolerne på Lolland-Falster« - Blandt dem er Gedesby skole - hvad angår tidsrummet 1859-88 - ligeledes tidligere behandlet i en af vore årbøger ved udsendelsen i 1978 af Svend Petersens »Min læretid på Sydfalster« - I nedenstående artikel af arkivar, cand.mag. Allan Tønnesen, København, får vi en spændende bygningshistorisk skildring af Gedesby skole fra dens opførelse som rytterskole og helt frem til dens ophør som skole i 1961, skrevet ud fra en ganske særlig interesse for emnet.

Frederik IV's skoler

I 1721 besluttede kong Frederik IV at der på krongodset, der da var inddelt i rytterdistrikter, skulle opføres skoler for landbefolkningens børn, ialt 240 skoler fordelt med 113 på Sjælland, 10 på Møn, 27 på Falster, 11 på Lolland, 20 på Fyn og 59 i Jylland. De lollandske og falsterske skoler blev opført af murmester Chr. Fritscher, der fik 550 rd. pr. skolebygning.

Alle skolerne blev opført efter samme tegning, der antagelig er udført af enten Johan Cornelius Krieger eller Lars Erichsen. Krieger var landbygmester og fik i disse år ansvaret for opførelsen af en lang række offentlige bygninger, først og fremmest Fredensborg slot, og efter Københavns brand 1728 gav han typetegninger til genopførelsen af byens huse. Lars Erichsen var en dygtig murmester, som især efter Københavns brand fik mange offentlige og private byggeopgaver.

Tegningen viser en regulær bygning med en hovedfacade på fem fag: fire vinduer med en dør i midten. Bagsiden havde en mere uregulær inddeling. Huset bestod af tre afsnit: lærerens bolig, skolestuen og stalden. Lærerboligen bestod af dagligstue, sengekammer, køkken med åbent ildsted og bagerovn samt et spisekammer. I nogle tilfælde var der to bilæggerovne, i andre måtte en enkelt sørge for opvarmning af såvel lærerbolig som skolestue.

Ydermurene skulle som nævnt være af grundmur, skillerummene af bindingsværk og soltørrede sten, og alle gulvene af brændte mursten. Omkring hele bygningen løb en kraftig, profileret gesims, der ifølge optegnelser blev malet blå. Det karakteristiske, helvalmede tag blev lagt med røde tagsten, og til at optage tagdryppet blev der rundt om bygningen lagt brolægning; også i stalden var der brolagt. Alt tømmer var norsk fyr, men karmene til yderdørene og til vinduerne samt rammer og poste var af eg. Der var tre yder- og fem inderdøre, 17 vinduer (dvs. vinduesrammer) hvert med 24 blyindfattede ruder. Indvendig var vinduerne malet røde, udvendig perlegrå, ligesom skodderne.


Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Skolen i Gedesby

De fleste skildringer af rytterskolernes historie koncentrerer sig om begyndelsen og følger så udviklingen til 1763, da hele rytterdistriktsordningen blev opløst.

Her skal det forsøges at følge en enkelt skolebygnings historie til i dag. Skolen i Gedesby, Danmarks sydligste sogn, er ved sine bygningsmæssige forhold, anvendelse som lærerbolig og endelig salg til privat side typisk for rytterskolernes historie.

Det blev pålagt rytterdistriktskommissionerne at vurdere, hvor de nye skoler mest hensigtsmæssigt kunne placeres. I en anledning blev der i 1721 foretaget en opgørelse over det hartkorn, der hørte til hvert sogn, idet de nye skoler så vidt muligt skulle ligge midt i et område bestående af 280 tdr. hartkorn. For Gedesby sogns vedkommende blev det opgjort til 221 tdr., 4 skpr., men med tillæg af nogle gårde af nabosognet Skelby kom man op på de eftertragtede 280 tdr.

Det blev endvidere oplyst, at et eksisterende skolehus i Gedesby var på 10 fag, og at der også i forvejen var skoler i Stavreby, Højet og Væggerløse, alle med forskelligt fagantal. *1)

Der blev altså indgået kontrakt med Chr. Fritscher om opførelse af ialt 38 skolebygninger på Lolland og Falster. Han havde ganske vist indleveret et overslag som endte med et beløb på 623 rdl. 72 1/2 sk., men havde dog den 20. marts 1722 skrevet under på kontraktens vilkår, dvs. 550 rd. pr. skole. Dog fik han ændret betalingsfristerne, hvilket Rentekammeret kunne gå ind for, »thi Manden er bekiendt for en ærlig og Skikkelig Mand, men ei af de Kræfter hand kand giøre Saadan forlaug som Lars Erichsen«. Rentekammerets indstilling fik Frederik IV's påtegnede approbation den 30. marts 1722.

Det er langt fra at arbejdet med skolernes opførelse kan følges i detaljer. Ikke engang det præcise opførelsesår for de enkelte skoler kendes. Fritscher fik i 1722 ialt udbetalt 5.500 rd. svarende til 10 skoler, og det samme gentog sig i 1723 og 1724, mens de sidste otte blev opført i 1725. *2) Indskrifttavlernes » 1721 « går således ikke på opførelsen af skolebygningerne, men kun på kongens beslutning om det store projekts iværksættelse.

Ved afleveringsforretningen viste det sig, at Fritscher havde fraveget tegningen på enkelte punkter. Bygningerne havde ikke helt den befalede højde; til gengæld havde han muret en bue over dørene og gjort gesimsen 1/2 alen høj. *3)

Placeringen af skolen i Gedesby er mærkelig. Modsat de fleste andre falsterske rytterskoler har den aldrig ligget med facaden ud til bygaden. I dag ligger opkørslen fra vejen nord om ejendommen, og før 1973 var adgangen fra vest ved siden af indgangen til kirkegården. Så længe nogen kan huske, har bygningens nordside været opfattet som hovedfacaden, idet den vendte ud til skolegården, og det var her, rytterskoletavlen var anbragt. Det er imidlertid den uregelmæssige bagside, mens den oprindelige hovedfacade med dens regulære fordeling af vinduer og (nu tilmuret) der vender mod syd og grænser op til kirkegården.

Tegning over rytterskole med grundplan

Sandsynligvis den eneste bevarede af de tegninger, der blev anvendt ved opførelsen af rytterskolerne. Fra den lille forstue fører døre ind til lærerens bolig og til skolestuen med de to store faste borde. Såvel lærerens stue som skolestuen opvarmes af en bilæggerovn med indfyring fra køkkenets store åbne skorsten, hvortil der også er tilsluttet en lukket bagerovn. Kun væggene ved skorstenen er vist i fuld mur, de øvrige skillevægge er af spinkelt bindingsværk. Til højre for skolestuen, med indgang fra bagsiden, er en afdeling for brænde og småkreaturer. Rytterskoletavlen over døren er ikke vist.

rytterskole med grundplan

L. A. Viborg. Koldinghus rytterdistrikt 1717-1765. Forskelligt kirker og tiender, skoler og degneboliger vedrørende. G.Ryt.9-21.


Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Gedesby Rytterskole 04/17 De første lærere

Ser man på udskiftningskortet fra 1804, fremgår det, at kirkegården siden da er blevet udvidet med tre smalle lodder og en gårdtoft, mens adgangen til skolen allerede da var ad en lille stikvej fra nord. Den oprindelige adgang må således have været enten ad en vej bag om kirkegården, der da har været langt mindre end i dag, eller over selve kirkegården, der i lighed med, hvad der kendes andre steder, måske ligefrem har været brugt som legeplads for skolebørnene.

Igennem resten af 1700-tallet dukker Gedesby skole kun op i kilderne i et par glimt. I 1757 blev der i henhold til en kgl. resolution af 27. marts samme år afholdt syn over alle de 27 kongelige kirker på Falster ved fire håndværksmestre. I Gedesby bemærkede de to nye vindueskarme og rammer af eg samt nye vinduer. Murer-, tømrer-, smede- og glarmesterarbejdet befandtes »i reparationsstand«, undtagen tre vinduesskodder og to dørkarme, »som er forældet og tjener ikke at reparere«.

I 1768 blev der foretaget en ny inddeling af det falsterske hartkorn til de kongelige skoler. Gedesby sogn repræsenterede fortsat 221 tdr., 4 skpr., og med lidt færre gårde fra Skelby blev der nu tillagt skolen 265 td. 7 skpr. *4)

Skoleholdernes navne er dog kendt. Allerede i 1713 nævnes Peiter Hansen Hielm, der virkede i Gedesby, til han som 60-arig trak sig tilbage fra embedet i 1742.

Han blev efterfulgt af Christian Rasmussen Bondesen, der ægtede en datter af forgængeren samme år, han tiltrådte, hvorfor man tør gætte på, at svigerfaderen, der året før var blevet enkemand, har fået et aftægtskammer i skolen. Bondesen dør i embedet i 1778, ca. 67 år gammel.

Hans efterfølger var Niels Lauridsen Cruckow, der virkede her, til han i 1796 blev degn i Torkilstrup, hvor der lå en anden af Frederik IV's skoler. Ved folketællingen i 1787 optræder han som 37-årig og ugift, og husstanden består i øvrigt kun af tjenestepigen Ane Olsdatter. Men allerede samme år indgik han ægteskab med Dorthe Kirstine Minert. Han døde 1802. Efter Cruckow fulgte Ole Lassen, der var født i Herning 1766 og student fra Horsens 1789. I 1801 giftede han sig med Christine Sophie Møller, der som han selv døde den 3. september 1826. *5) Kirkebogen giver ikke antydning af forklaring på det dobbelte dødsfald. Man kan gætte på en ulykke, en forbrydelse eller selvmord, måske snarest det sidste.


Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Lærer Lassen og skolen i udhuset

Ved folketællingen i 1801, da Ole Lassen var nygift, bestod husstanden foruden af ham selv og hans 30-årige kone af et tiårigt plejebarn, Jens Borgaard Olling, og de to tjenestepiger Mette Kirstine Andersdatter og Birte Jensdatter. *6) Lassen må i øvrigt have været en dygtig og respekteret mand, for han udnævntes til inspektør for det i 1802 opførte fyrtårn på Gedser Odde.

I 1804 var Lolland-Falster blevet et selvstændigt stift, og antagelig i den anledning udsendte sognepræsterne indberetninger om skolevæsenet på landet. Pastor Knudsen i Skelby-Gedesby pastorat anførte bl.a.: »Til Gedesby skole hører 31 gårde og omtrent 60 husmænd. Børnenes antal er mellem 70 og 80. Skolen forestås af den over min ros langt ophøjede konstituerede fyrinspektør Ole Lassen, som såvidt jeg ved, er Deres Højærværdighed Biskoppen bekendt fra en meget fordelagtig side som Iærer ved den døtreskole i København, hvorved Deres Højærværdighed såvidt jeg ved var direktør«. *7)

70-80 børn er mange for en enkelt Iærer, der kun råder over et klasseværelse pa 70-100 kvadratalen, også selv om de deles op i to hold med skolegang hver anden dag, som det var normalt på landet. Lærerboligen var heller ikke egnet til en familie med børn.

I Frederiksborg og Kronborg amter havde man taget konsekvensen af de indskrænkede pladsforhold i rytterskolerne ved i 1795 at lade kaptajn og landinspektør Recke nedrive væggen mellem skolestuen og tørvehuset eller stalden, som så inddroges i skolestuen. Til gengæld blev der så taget et fag af denne til et pigekammer og udvidelse af lærerens dagligstue. *8) Forandringen betød altså en udvidelse af lærerboligen og ikke af skolestuen. Noget tilsvarende synes at være sket i Gedesby. En brandtaksation opregner i 1817 følgende rum: tre stuer (de to med bræddegulv), to kamre, et køkken og en forstue. *9) Stalden omtales ikke; til gengæld er der et kammer mere end i den oprindelige indretning.

I Gedesby blev pladsmangelen i undervisningslokalet søgt afhjulpet på flere måder. Dels blev i 1808 en del huse og gårde overført til Skelby, hvad der betød, at der under Gedesby skole kun kom til at høre 28 gårde og 56 huse. *10)

Dels gik skoleholder Lassen selv i aktion for at forbedre sine personlige og skolens forhold. Han opførte en udhuslænge pa 4 fag, 6 al bred, til hestestald og lo. Yderligere havde han selv erhvervet en stor gårdtoft ved siden af skolen, der var blevet ledig, efter at gårdmand Peder Krøll havde udflyttet sin gård i 1804.

kobberstik

Kobberstik af et af reliefferne på Frederik IV's sarkofag i Roskilde Domkirke. Blandt de fortjenstfuldt handlinger den henfarne konge mindes for på sarkofagens relieffer, er oprettelsen af rytterskolerne i 1721. De mageligt henslængte lærdomsmuser opmuntrer landsbyskolelæreren, der ses foran en gruppe flittige skolebørn. Skolebygningen har i kobberstikkerens gengivelse fået en ekstra etage. Indskrifttavlen over døren ses tydeligt.

Efter L. de Thurah: Den danske vitruvius II, 1747. Tavle 89.

Udvidelsen 1809-13

Her opførte han en ny bygning, der i 1806 beskrives som en bindingsværksbygning med stråtag og murede vægge af brændte sten, 11 fag lang, 10 al. bred, indrettet til stue, kammer og køkken i 5 fag og portrum og lade i 6 fag, hvortil kom en tilbygning på østsiden til kostald. *11)

I 1809 skrev Lassen en længere pro memoria til skolekommissionen. Han gjorde heri rede for, hvorledes Gedesby skole med sine over 70 børn behøvede en betydelig udvidelse og foreslog, at kommissionen overtog den gårdsplads, han havde købt af Peder Krøll, og det hus han her havde opført først og fremmest for at skaffe plads til afgrøden fra den jordlod, der var blevet tillagt lærerembedet ved udskiftningen i 1804. Huset beskriver han som liggende med enderne i syd og nord, af 13 fag bindingsværk (han regner åbenbart kostalden med) og med den søndre ende »tæt ind til skolens fortov«. Da Lassen manglede pigekamre i selve skolen, havde han i nybygningens søndre ende ladet indrette 3 fag til bolig med 2 vinduer i vest og 2 i øst. I stedet for at udvide den egentlige skolebygning, hvad der åbenbart havde været på tale, foreslår han, at sydenden i det nye bindingsværkshus - evt. udvidet med et fag - indrettes til en skolestue, »der både kan blive stor, rummelig nok og så lys, som man vil have samme, da vinduer kan, som i de nye oprettede skoler, anbringes på 3 sider.« Det omtalte hus med grund samt den lo og hestestald på 4 fag, som han havde ladet opføre ved skolens østende, og et hønse- og fårehus ville han overlade kommissionen for brandvurderingens pris, 550 rd. Hvis kommissionen skulle ønske at købe hele pladsen med stengærder, var prisen 850 rd., men »for skolens og dens bekvemmeligheds skyld« var han dog villig til at gå ned til 800 rd.

Pastor Knudsen anbefalede forslaget og tilføjede for egen regning, at alternativet var at slå et skillerum ned i skolen, hvorved dog læreren ville blive berøvet et værelse, som han på ingen måde kunne undvære af den i forvejen begrænsede plads. Et hjørne af kirkegården, som var anvist læreren til haveplads, var »næppe så stor, at han med sin lille familie kan høste så mange urter, han kunne bruge i en måned«. Han anfører også, at Lassen har ondt ved at skaffe renterne til grundkøbet af sine ringe indkomster.

Endelig lægger skolepatronen, Gedsergårds ejer, kammerråd J. C. Friis sit vægtige ord ind til fordel for det lassenske forslag. Han oplyser, at det er af ham, Lassen har lånt de 800 rd. og tilbyder at skænke 100 rd. og lade de resterende 700 blive stående pa 1. prioritet.

Sagen blev imidlertid først afgjort med Danske Kancellis resolution af 23. marts 1811, hvorefter Lassens tilbud om overladelse af de 11 fag hus og øvrige småhuse for 680 rd. tiltrådtes. Med Friis' donation er summen altså blevet bilagt ned på 580 rd. Det store stykke jord var - som det fremgår - ikke indbefattet i det af Kancelliet resolverede, og Friis meldte sig snart igen med forslag om, at der søgtes lån til køb af dette for 300 rd. bl.a. for at kirkegården kunne få den til skolelæreren udlånte plads tilbage. *12) Den 9. juli tinglystes et lån på 893 rd. fra Hospitalet i Nykøbing, som satte skolekommissionen i stand til at afkøbe lærer Lassen hans hus med gård og haveplads. Lånet var betalt ud i 1843. *13)

Først fire år efter at Lassen havde fremsat sit forslag om skolestuens indretning i bindingsværkslængen, synes dette at være blevet en realitet. I 1813 kunne pastor Knudsen nemlig i sin årlige indberetning anføre, at skolen »i år har fået en meget god, hensigtsmæssig skolestue«. *14)

Inventaret 1813

Om regningen fra Rasmus Jørgensen for 200 lersten året efter er en forsinket rest af ombygningen, oplyses ikke. Snarest er der tale om indvendige ændringer af det gamle skolehus, som jo alene skulle være lærerbolig. *15)

Endnu i 1817 sætter glarmesteren ruder i både »den gamle skolestue« (fire små ruder) og »den nye skolestue« (to større ruder). Af en regning 1819 fremgår, at skolehuset - som det kunne ventes - var stråtækt. *16)

Da overflytningen var afsluttet, udarbejdede Lassen i 1813 en fortegnelse over inventaret i skolen; den giver et godt indtryk af indlæringsmidler og lærebøger: »3 lange og 1 kort bord og 2 nye skråliggende borde, 1 sort tavle til at skrive på. 1 ny bogreol, 2 lange og 4 korte bænke, 1 ny forhøjning til skolelæreren, 8 regnetavler, 1 gl. jernkakkelovn«.

Bøger: 1 hovedprotokol, 1 flidjournal, Thiemes Godmand 15 stk., Carl Traug Thieme 29 stk., Rønnes læsebøger 30 stk., Tonboes bibelhistorie 29 stk., 1 dansk bibel, Balles Bibellæsning 1. og 2. del i 4 bind, Nyeste Bondepractica 1 stk., 2 nye salmebøger noget forslidte, Nød- og hjælpebog for bondestanden 1 stk., Håndbog for den læsende ungdom 1 stk., D. S. Birchs Metodelære 1 stk., Biskop Boisens Bibelhistorie foræret af hr. kammerråd Friis 4 stk., 17 regnetavler«. *17)

gedesby skole og kirke

Tegning med påskriften »Gedesby Skole og Kirke før Stormfloden 1872. Træet er et valnøddetræ, som faldt 1872.« Tegningen viser skolens sydside efter udvidelsen 1837-38. Det andet vindue fra højre er det fag, hvor hovedindgangsdøren med indskrifttavlen oprindelig var.

Original i »Falsters Minder«.

Lassens afslutning

At Lassens bindingsværkshus alligevel ikke var så god en løsning på pladsproblemet, viser et overslag fra murermester J. Mundte 1820 på reparationsarbejder. Bl.a. foreslog han skolestuens vægge nypudset med mørtel, idet de tidligere kun havde været pudset med ler og nu var meget forfaldne. Tømmeret, stolper og løsholter skulle berøres (beslås med rør), berappes og pudses. Endelig skulle væggene hvidtes, og loftet males med kalkfarve. I det gamle skolehus foreslog han hvidtning m.v., murerarbejde i værelserne samt i et kammer, hvor gulvet var lagt med sten, men nu opslidt og forfaldent, nylagt med brædder. Mundte fik betaling for arbejderne samme år.

I 1824 var det udhusene, der måtte repareres. 100 lersten blev leveret, og adskillige vægge opmuret, som var »ufalden« af regn. *18)

Med skolelærer Ole Lassen gik det tilbage. I 1818 anfører sognepræsten i sin årlige indberetning: »Lassen, student. Hans poster som lærer forestår seminaristen Eskildsen, da hans syn forbyder ham selv at forestå skolen«, og året efter: »Denne skolelærer, som har stær på det ene øje og ser kuns lidet med det andet, har fra 1. november fået til medhjælper seminaristen Lund«. I 1820 omtales Lassen som en videnskabelig og dannet mand, mens det stadig var seminarist Lund, der forestod skolen. To år senere hedder det: »Hr. inspektør (dvs. fyrinspektør) Lassen forestår alene kirkesangen; skolen bestyres af en seminarist, som i forrige år den meste tid var hr. Lund, der ved flid, fremgang og opførsel vandt rosværdigt bifald, efter ham fulgte seminarist Hartvig Korff, som ved flid og fremgang giver de bedste forhåbninger«.

Kombinationen Lassen - Korff fungerede tilsyneladende udmærket. I 1824 var sognepræstens kommentar: »Hr. inspektør Lassen forestår kirkesangen til megen opbyggelse for menigheden. Substitut Korff: flid og fremgang, sædelig og anstændig«.

Men i 1824 gav Lassen op. »Træt af skoleundervisningen, den mit liv fra den tidligste ungdom, privat og offentlig har været opofret både i og uden for Falster, svag på synet, som er udmattet af mer end 22 års usædvanlig megen nattevågen, og endelig overbevist af nytten af, at skolen i Gedesby erholder en fast lærer i stedet for en afvekslende ...«, således lyder indledningen til Ole Lassens afskedsansøgning til skolekommissionen. Han ønskede dog at beholde kirkesangen med dertil hørende indtægter og endvidere magelæg af en ham tilhørende »hus haveplads« vest for skolens egentlige have med en anden østfor, »hvorpå jeg, så snart min evne det tillader, eller jeg dertil kan erholde penge, ønskede at opføre. en liden bolig for min enke«. *19) Af sammenhængen synes det at fremgå, at Lassen regner med at skulle blive boende i lærerboligen, og at han stadig fungerede som inspektør ved Gedser fyr.

Det ser ud til, at Lassen fik sine krav opfyldt, men han fortsatte dog som lærer af navn helt til 1. juni 1825. Tre måneder senere døde både han og konen.


 Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Johan Hartvig Korff

Lærer Korff og den tilbyggede skolestue

Seminarist Korff, der i flere år havde varetaget Ole Lassens skolelærerforpligtelser, ansøgte nu om det ledige embede, og han havde åbenbart vundet både sognets og skolepatronen, C. Friis' tillid, for sidstnævnte lovede ham stillingen under forudsætning af, at biskoppen ikke havde noget at udsætte på ham som lærer

Biskop Boisen stillede imidlertid nogle betingelser, som Friis ikke kunne acceptere, og han afgav den 19. juni 1825 et usædvanligt skarpt svar, hvori han fremførte, at det kun tilkom biskoppen at kalde lærere til degneskoler, som f.eks. den i Skelby. »Efter foranførte oplysninger påtvivler jeg ikke, at Deres Højærværdighed vil tiltræde min formening, at jeg nemlig ene og alene er berettiget til at kalde skolelærer i Gedesby sogn, hvor jeg ejer sognets hele hartkorn; 256 td., på 4 td. nær, som hører under præstekaldet, og at seminarist Korff, dersom han fremdeles ønsker at få skolen, af mig dertil vil blive kaldet«. *20).

Korff fik embedet!

Johan Hartvig Korff var født 1802 i Halsted pa Lolland og blev 20 år gammel seminarist fra Vesterborg seminarium.

gedesby rytterskole 1942

Gedesby rytterskole set fra sydvest. De sidste tre vinduesfag markerer den påbyggede skolestue fra l837-38. På dette tidspunkt er den blevet opdelt i flere mindre rum og inddraget i lærerboligen, og der er i gavlen blevet anbragt en havedør ind til dagligstuen. Den lille dør fører ind til et oplagsrum. Bag vinduet i tagetagen havde lærer Marquard Pedersens sønner deres lille værelse.

Foto af Carl Østen 1942.

Indbyrdes undervisning

Som nævnt havde Ole Lassen afløst Niels Cruckow, da denne i 1796 blev degn i Torkilstrup. Da Cruckow døde i 1802, blev han efterfulgt af Peder Nicolaj Lassen, der var en ældre broder til skolelæreren i Gedesby, og forbindelsen mellem de to falsterske sogne fortsatte, idet Korff i 1825 efter at være blevet udnævnt til lærer i Gedesby ægtede en datter af P. N. Lassen i Torkilstrup, Karen Cathrine, født 1802. *21) Skolen i Torkilstrup var for øvrigt også en af Frederik IV's skoler.

Hvad skolens bygninger angår, var forholdene stadig ikke gode. I 1824 indberettede skolekommissionen, at skolestuen behøvede at udvides, men i 1825 var manglerne afhjulpet. *22)

I forbindelse med disse arbejder opstod der en kontrovers mellem skolekommissionen og flere af byens husmænd, som nægtede at udføre kalkslagerarbejde, idet de påberåbte sig, at dette ikke kunne henregnes under det i skolereglementets § 54 nævnte håndlangerarbejde. Sagen blev indgivet til amtsskoledirektionens afgørelse, men hvordan det endte, fremgår ikke. *23)

1825 var tillige året, hvor »den indbyrdes undervisning« blev indført, dvs. den forkætrede praksis, der gik ud på, at de større børn underviste de mindre børn i de færdigheder, de allerede havde tilegnet sig. I Gedesby blev der anskaffet »lister til løbenr. og tabeller ... Listerne er ej opslåede, fordi tabellerne ikke er færdige, men bevaret indtil videre«. J. W. Schultz i Nykøbing leverede 80 ark pappapir til tabeller, og desuden modtog skolen fire borde og fire bænke samt et sandbord med tilhørende bænk. *24) Sandbordet var en lang flad kasse til fugtigt sand, hvori der kunne skrives, og som kunne viskes ren ved at føre et stykke træ langs bordets ramme henover det skrevne.

Den indbyrdes undervisning foregik efter ophængte stavetabeller ved hjælp af et militærisk organiseret rokeringssystem. Frederik VI var meget interesseret i systemet, der stammede fra England, men efter hans død forsvandt denne lidet populære undervisningsform lidt efter lidt. Den blev helt afskaffet med skoleloven af 1856. *25)

Ved siden af den indbyrdes undervisning er der en anden fornyelse inden for undervisningen også i disse år. I skoleloven af 1814 var gymnastikundervisning for drenge blevet påbudt og yderligere indskærpet i 1828. I 1829 indsendte Skelby-Gedesby skolekommission en status over skoleklassen til amtsskoledirektionen med anmodning om tilladelse til at påligne beboerne restbeløbet i forbindelse med anskaffelse af »de fornødne apparater til den gymnastiske undervisnings indførelse i pastoratets 3 skoler i den tredie eller den mest indskrænkede grad«. *26)

Det ser dog ikke ud til, at sagen er kommet i orden lige med det samme at dømme efter en kvittering fra skolelærer Korff i 1834 for udbetaling af 1 rd. 3 m. 14 s. for udlagt jord til gymnastikplads. En tilsvarende udgift forekommer de følgende 9 år. *27) Skolelæreren har altså stillet en del af sin havejord til rådighed for opstilling af ribber, bomme m.m.

I 1831 indberetter præsten, E. C. Brygman til stiftet: »Skolen behøver en tilbygning, da der er for liden lejlighed til en gift familie«. *28) Man skulle ellers synes, at lærerboligen måtte opfattes som god og rummelig, efter at skolen var blevet flyttet over i lærer Lassens bindingsværksbygning. I de følgende 12 år omtales ingen mangler af betydning, men heller ikke at den i 1831 påpegede mangel skulle være afhjulpet. Ikke desto mindre synes der i disse år at være foretaget en radikal forandring af den gamle skolebygning.

Udvidelse 1836

Lærer Svend Petersen, der kom til Gedesby i 1859; fortæller i sine erindringer: »... i tidens løb var skolebygningen under en tid, da skolelokalet endog var blevet forlagt til udhuset. Så havde man bygget et nyt skolelokale i forlængelse af og i stil med det oprindelige skolehus ...«. *29)

Situationen med skolestuen i udhuset refererer tydeligt nok til Ole Lassens bindingsværksbygning, og tilbygningen til den forlængelse af det oprindelige skolehus mod vest med tre vinduesfag, som kan iagttages i dag. Spørgsmålet er: hvornår blev disse tre fag opført? De var der i 1859, men kan næppe have været der i 1831, da pastor Brygman fandt, at skolen behøvede en tilbygning. En række udgiftsposter peger på, at den er foretaget i årene 1836-38. Den mest oplysende regning er fra Jens Nielsen i december 1838. Den omfatter oplægning af 8 tylter lægter og derpå »tagpotter« med understrygning, afretning af spærværket, opsætning af to nye gavle, indsætning af 5 fag vinduer med karm, lægning af bræddegulv i skolekarm, lægning af bræddegulv i skolestuen og stengulv i gangen samt udspækning og hvidtning af skolen udvendig og indvendig og lægning af loft i skolebygningen. Lærer Korff udlagde et beløb til indkøb af en stor fyrreplanke, til sokler ved skolens reparation og for lersten til en kaminskorsten og dennes »murning«. *30)

luftfoto 1955

Postkort med luftfoto ca. 1955 af Gedesby kirke med omgivelser set fra sydøst. Rytterskolen ses yderst til højre i billedet, og til venstre for den »den røde skole«, opført 1886. Indgangspartiet midt på sydsiden er senere sløjfet og erstattet af to vinduer, antagelig da bygningen i 1961 blev nedlagt som skole. Kirken er en gotisk bygning, som i 1854 blev stærkt ombygget af arkitekt O. M. Glahn; hele sydsiden blev ommuret, og det hidtidige trætårn erstattet af en tagrytter.

Om udvidelsen

Selv om regnskabsmaterialet er uklart, synes udvidelsen således at være sket 1837-38. Herpå peger endnu et forhold. Da der i 1985 blev lagt nyt gulv i et rum iden nuværende bygnings nordvestlige del, fandtes tæt ved gavlen en stor, flad sten med det indhuggede årstal: »1837«.

Hvis man ud fra de eksisterende forhold skal beskrive, hvad der er sket, er det følgende: Vestgavlen er blevet nedbrudt, og langsiderne forlænget med 6,33 m, der på sydsiden fik 2 fag vinduer og på nordsiden 1 + ½ fag. Gavlen fik halvvalm og et fag vinduer til loftrummet. Østgavlen blev rettet op til en spidsgavl med et vindue til loftsrummet.

Den nye skolestue blev, efter hvad Iærer Petersen oplyser, på 10 x 12 alen, hvilket svarer til hele tilbygningen samt et fag af den gamle skolebygning, dvs. den gamle lærerboligs spisekammer og sengekammer.

Da arbejdet med opførelsen af den nye skolestue var afsluttet, blev den gamle bindingsværksbygning solgt på auktion den 24. april 1840. I skolens regnskab figurerer det som »Et ved Gedesby skole værende gammelt ubrugbart hus solgt til nedbrydelse efter amtsskoledirektionens ordre af 16. marts 1840«. Det var enden på Ole Lassens bindingsværksbygning og den 25-årige periode, hvor skolen var indrettet her.

De følgende år viser kun småudgifter. Nogle af dem skal anføres, da de giver oplysninger af interesse.

I 1842 blev der anskaffet en kakkelovn til lærerens dagligstue, og lærerboligens rum blev hvidtet. Ved denne lejlighed får vi så oplysning om, hvor mange og hvilke de bestod af på denne tid: dagligstuen, sovekammeret, gangen, pigekammeret, køkkenet og spisekammeret. Det gamle spisekammer var jo inddraget til skolestue og forstue, men antagelig har man så til dette formål indrettet det gamle pigekammer; pigekammeret kan så være blevet indrettet på loftet ved en af gavlene, hvor der i dag er nogle små loftsværelser. Også dette år optræder der en udgift til brædder, 5½ tylt, til loftet, åbenbart til resten af bygningen.

I 1843 får vi bekræftet, at der må have været en skorsten i skolestuen, for dette år blev røret på kakkelovnen istandsat. Det er vanskeligt at forestille sig den placeret meget anderledes end den eksisterende vestlige skorsten, hvilket indebærer, at den har stået nogenlunde midt i skolestuen.

Samme år fik Carsten Hansen i Gedesby 2 rd. for at have forfærdiget en stol til brug for skolelæreren i Gedesby skole, antagelig til et kateder.

I 1845 blev en gavl beklædt med rør, en særlig falstersk måde at beskytte lerklinede bindingsværksbygninger på. Det drejer sig vel om det i 1841 reparerede udhus, ligesom to dages udført tækkearbejde må vedrøre dette hus.

Året efter blev »ligevægtstræddet« istandsat med tre fødder og »springmaskinen« repareret, åbenbart nogle af skolens gymnastikredskaber. *31)

Korffs afslutning

Skolens lærer havde i hele denne periode været Johan Hartvig Korff. Ved folketællingen i 1834, da han og hans kone begge var 32 år, bestod familien i øvrigt af sønnerne Johan Peter Oluf og Nicolai Lassen Korff på henholdsvis 8 og 6 år samt datteren Lene Christine Katrine på 2 år. Hertil kom to tjenestepiger. Seks år senere anføres den ældste søn ikke mere, han er velsagtens anbragt ved en latinskole eller lignende; til gengæld er familien blevet forøget med en datter, Sophie, på 5 år. Der er kun een tjenestepige, Karen Johannesdatter på 27 år, født i Øster Kippinge; hun var der også i 1834 og optræder endnu i folketællingen 1850. I 1845 er kun de to døtre hjemme, men i 1850 er den da 22-årige søn, Nicolai, vendt hjem, måske kun for en kort bemærkning; af hjemmeboende børn nævnes iøvrigt kun den 15-årige Sophie. *32)

Korff blev imidlertid ramt af sygdom. Gennem flere år skrantede han, og han formåede ikke at opretholde undervisningens standard. Han døde 1858, kun 56 år gammel.

nordsiden af rytterskole

Nordsiden af Gedesby rytterskole. Den oprindelige bagside, der nu udgør facaden mod gårdspladsen, den tidligere skolegård, er ret ændret. Vinduet yderst til venstre markerer den oprindelige indgang til fårestien. Døren til højre herfor. der må være etableret midt i l800-tallet, var oprindelig et vindue, der sammen med det næste vindue gav lys til skolestuen. Det halvt skjulte vindue ved nedløbsrøret er stadig køkkenvindue. ligesom indgangen til køkkenet endnu er på sit oprindelige sted. Vindfanget er antagelig opsat i begyndelsen af I900-årene.
Bag det lille vindue var spisekammeret i Frederik IV's skole. Midt mellem dette og det følgende vindue er byggeskellet mellem den oprindelige skolebygning og udvidelsen fra 1837-38. Her sad indskrifttavlen, inden den fjernedes i I961. De to små vinduer i soklen giver lys til den viktualiekælder, der etableredes efter nedlæggelsen af den påbyggede skolestue i 1886. De blev sløjfet sidst i I970'erne. Til venstre i billedet ses sydenden af udhuset fra ca. 1890. Midt i skolegården står flagstangen fra 1945.

Foto: Allan Tønnesen 1973.


Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Lærer Svend Petersen

Hans efterfølger blev Svend Petersen, den bekendteste af lærerne ved Gedesby skole. Han var født på Vejle-egnen i 1824 og blev i 1851 - efter 5 års militærtjeneste med deltagelse i den første slesvigske krig - optaget på Jelling Seminarium, hvorfra han dimitteredes 1853 med karakteren »meget duelig«. Efter nogle år som lærer i Hyrup ved Flensborg søgte han i 1858 det ledige embede i Gedesby og fik det. I januar 1859 ankom han til byen, hvor han indrettede sig i skolen, til hans kone, Christine Langmack og deres ældste barn sluttede sig til ham et par måneder senere.

Svend Petersen havde indlagt sig særlig fortjeneste ved at have skrevet sine erindringer og især ved sin levende skildring af stormflodskatastrofen i november 1872, som han oplevede på nærmeste hold. Han var lærer i Gedesby til 1888, da han tog sin afsked på grund af svagelighed. Sine sidste mange år levede han i København, hvor han døde i 1917 i den høje alder af 93 år.

Skoleforholdene i Gedesby lod ved hans overtagelse af embedet meget tilbage at ønske som følge af Korffs langvarige sygdom. Han måtte altsa tage hårdt fat for at få genoprettet børnenes og befolkningens moral, hvad der ikke var helt let.

Skolens udbygninger var i dårlig stand, da familien Petersen ankom. »Ladebygningen kunne ikke rumme og nogenlunde beskytte jordens afgrøder, og stalden var nærmest kun et skur, hvori der ikke kunne være tale om på en nogenlunde forsvarlig måde at huse kreaturer ved vintertid. Men heldigvis var det forår, og i sommerens løb fik jeg, dels ved sognerådets imødekommenhed og dels ved egne pekuniære tilskud, alting bragt i nogenlunde stand, før vinteren kom«. *33)

Svend Petersen havde det heller ikke godt med klimaet i skolestuen. Der var ingen ventilation, hvad der var uhyre generende på grund af børnenes skindklæder, der var præpareret med ildelugtende sæltran. Han måtte forbyde anvendelsen af denne tran og fik desuden indrettet en primitiv ventilation ved at lægge et rør gennem muren under gulvet og op gennem kakkelovnen.

Først i 1886 blev der opført en ny skolebygning. *34) Det var en enetages bygning i røde sten og med skifertag, placeret nord for kirken og parallelt med denne, tæt ved bygaden. Bygningen fik midt pa sydsiden en muret kvist over indgangspartiet, der på begge sider flankeredes af tre fag vinduer. Den havde to rummelige klasseværelser og en lejlighed til den andenlærer, der nu blev ansat.

Førstelæreren blev boende i den gamle bygning, der nu efter skolestuens nedlæggelse måtte betegnes som overordentlig rummelig. Det store skolelokale er - uvist hvornår, og måske i flere omgange - blevet opdelt i en række mindre rum: to stuer mod syd og spisekammer og redskabsrum mod nord.

Der blev også opført et udhus ved skolen. Det blev placeret nord-syd, nord for den gamle skolebygnings østende, så det kom til at udgøre afgrænsningen til denne side af den skolegard, som antagelig siden udvidelsen af skolelodden i begyndelsen af 1800-tallet havde været placeret her. Adgangen til skolens bygninger og skolegården foregik pa det frie areal mellem den nye skolebygning og skellet til kirkegården.

Udhuset var af bindingsværk på gårdsiden og af grundmur på de andre sider. Taget var lavt og dækket af tagpap. Det indeholdt brændselsrum, sandrum, stald, vaskehus og latriner til børnene. Et ganske tilsvarende hus blev i 1893 opført ved Staureby skole af murermester Rasmus Drejer *35), der antagelig også har stået for opførelsen af Gedesby skoles udhus.

Hvis opførelsen er sket allerede i 1886, er det sandsynligt, at han også har bygget selve den nye skolebygning.

Tiden efter Svend Petersen

Efter Svend Petersens afgang som førstelærer i 1888, blev Nikolai Christiansen hans afløser. Hans embedsperiode varede helt til 1929 og mindes endnu af ældre folk med blandede følelser: At der herskede orden i skolen, og at han var streng, hersker der enighed om, men hvor enkelte fandt, at han var en dygtig lærer, der ville børnene det godt, er det overvejende indtryk, at han var en tyrannisk, nærmest sadistisk person, uden kærlighed til børnene og uden pædagogiske evner *36). Det var almindeligt, at han indledte en skoledag med ordene: »Nu skal I fanden gale mig have nogle stryg«, og lod handling følge ord ved hjælp af spanskrøret. Utroligt at befolkningen efter 30 år med den humane Svend Petersen fandt sig i denne behandling gennem 40 år.

Både i Christiansens og hans efterfølgers tid var det skik, at præsten, der da havde sin præstegård i Skelby, skiftede til kjole i lærerboligen. Det foregik i forstuen, ved vintertid efter at kjolen først var blevet lunet ved kakkelovnen.

marquard pedersen og indskrifttavlen

Førstelærer P. Marquard Pedersen peger på Gedesby skoles indskrifttavle. mens den endnu var anbragt på Frederik IV's skolebygning.
Foto. Carl Østen ca. 1950.

Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Marquard Pedersen

I 1929 blev Nikolai Christiansen afløst som førstelærer af P. Marquard Pedersen (1892-1975), der sammen med sin kone, Hedvig Pedersen, residerede i rytterskolen de næste mere end 30 år. Da Marquard Pedersen tiltrådte, blev der ud for køkkenindgangen etableret et lille vindfang af træ.

Værelserne mod syd blev i hans tid benyttet som følger (regnet fra vest): dagligstue, spisestue, kontor, soveværelse. I det nordøstlige hjørne var der børneværelse, og af de to små loftskamre blev det ene også brugt som børnevæelse (drengenes værelse) og det andet som pigekammer. *37)

Da lærerparret kunne fejre sølvbryllup, blev der bekostet indretningen af et badeværelse i bygningen. Det skete ved, at det halve blev skilt fra børneværelset i det nordøstlige hjørne. Der var da allerede blevet indlagt rindende vand i huset. I 1929 foregik vandforsyningen ved en pumpe i køkkenet fra ejendommens brønd.

I foråret 1945 blev der rejst en 15 m høj flagstang midt på skolegården. Baggrunden var forventningen om den snarlige afslutning på Danmarks besættelse *38). Denne flagstang blev ødelagt under en storm i efteråret 1986.

Marquard Pedersen var stærkt interesseret i havebrug, hvad den store have gav ham gode muligheder for. Det var ham, der plantede den vin og den blåregn, der stadig gror op ad rytterskolens sydmur. Han gik af i 1961 og tilbragte sit 12-årige otium i Sundby ved Nykøbing. Han blev begravet i lærergravstedet på Gedesby kirkegård, lige uden for rytterskolens vinduer.

I 1961 blev centralskolen Østersøskolen opført mellem Gedesby og Gedser, og Frederik IV's tavler på rytterskolerne i Gedesby og Staureby blev i den anledning fjernet fra deres oprindelige plads og i stedet indmuret i forhallen til den nye skole. Efter lukningen af centralskolen er tavlen nu sat tilbage!

I de følgende år blev såvel rytterskolen som den røde skole (fra 1886) benyttet som lærerbolig for henholdsvis N. U. Emborg og Peder Nørgaard med familier. I 1973 blev grunden delt og bygningerne solgt, rytterskolen med udhus til Tom Petersen og Ilona Hansen, mens den røde skole blev overtaget af de hidtidige beboere, Lone og Peder Nørgaard. Udhuset blev i de følgende år ombygget til udstillings- og salgslokale. Rytterskolen blev i 1982 overtaget af Astrid og Allan Tønnesen.


Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger

Noter og henvisninger

  1. Landsarkivet for Sjælland m.m. (L.A.). Lolland Falsters stift. Dokumenter og breve for herrederne, skolevæsenet vedkommende 1721-58 (69). S 12 R 10 A 3.
  2. Rigsarkivet (R.A.). Rentekammeret. Civiletatens hovedudgiftsbog 223.87 f.
  3. H. C. Rhoede: Rytterdistrikternes skoler under Fr. IV. Vor Ungdom 1908, s. 166-182 ( 180). - Holger Hjelholt: Falsters Historie. København 1935, s. 443.
  4. Som note 1.
  5. Alfred Larsen: Lolland Falsters degne og skoleholdere. København 1960.
  6. R.A. Folketællinger.
  7. L.A. Lolland Falsters stift. Dokumenter skolevæsenets indretning på landet vedk. 1804-08.
  8. R.A. Rentekammeret. Kommissionen for Frederiksborg og Kronborg amter landvæsenskontor. Forskellige sager vedr. skolerne på Frederiksborg og Kronborg amter 1784-1824.
  9. L.A. Falster branddirektorat. Brandtaksationsprotokol A. 1800-26, 186.
  10. Som note 7.
  11. Som note 9, s. 175, nr. 87,9.
  12. L.A. Lolland Falsters stift. Sager vedr. skolevæsenets indretning på landet. 1804-19.
  13. L.A. Skelby-Gedesby sognekald. Skoleklasseregnskaber for Skelby og Gedesby sogne 1840-47,1843.
  14. L.A. Lolland Falsters stift. Indberetninger 1804-43.
  15. L.A. Skelby-Gedesby pastorat. Tillæg til skolekommissionen. Regnskaber 1813-47.
  16. Som note 15.
  17. Som note 15, under 1843.
  18. Som note 15.
  19. L.A. Lolland Falsters stift. Indkomne sager amtsskoledirektionen vedkommende 1807-29.
  20. Som note 19.
  21. Som note 5, s. 305 ff.
  22. Som note 14 og 15.
  23. Som note 19
  24. Som note 15.
  25. En landsbylærer ser tilbage. Knud Ottosens erindringer 1821-1907. Selskabet for Dansk Skolehistorie 1977 s. 23-31.
  26. L.A. Skelby og Gedesby kirkebog 1802-14, s. 473 f.
  27. Som note 15.
  28. Som note 14.
  29. Svend Petersen: Min lærertid på Sydfalster. Lolland-Falsters historiske Samfund. Maribo 1978, s. 24.
  30. Som note 15.
  31. Som note 15.
  32. Som note 6.
  33. Som note 29, s. 10 og 20.
  34. Thøger Jensen: Kong Frederik den Fjerdes Skoler. Aarhus 1921, s. 91.
  35. Viggo Larsen: Rytterskolerne på LollandFalster. Lolland-Falsters historiske Samfund 1962, s. 396.
  36. Sydfalster-Nyt 1982, 2. december og 30. december.
  37. Oplyst 1983 af fru Hedvig Pedersen.
  38. Oplyst 1983 af fru Hedvig Pedersen og tømrer Carl lonsson.
Supplerende litteratur

K. Ottosen: Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling. 3. ændrede udgave. København og Kristiania 1914.
Joakim Larsen: Den danske Folkeskoles Historie. København 1918.
Tage Kampmann m.fl.: Et folk kom i skole 1814-1989. 1989.


 

Indledning - Skolen i Gedesby - De første lærere - Ole Lassen - Johan Korff - Svend Pedersen - Marquard Pedersen - Noter/Henvisninger


© Allan Tønnesen