Færgefart over Østersøen

jørgen bisbjergaf Jørgen Bisbjerg

På Falster fik vi den første jernbane i 1871, som gik fra Nykøbing til Orehoved.
Hjuldamperen Friedrich Franz IV med fire skorstene og skinner til togvogne (1903).

Jernbanetrafik og færgefart hører næsten uløseligt sammen - så da vi fik den første jernbane på Falster fra Orehoved til Nykøbing F. i 1871, tog overamtstamtsdirektør Flugge initiativet til oprettelse af en skibsrute mellem Rostock og Nykøbing F. Ruten blev åbnet den 19. maj 1873 - så det er først fra dette tidspunkt, der er tale om nogenlunde regelmæssig trafik over Østersøen. Sejladsen blev udført af hjuldamperen "Rostock".

ffart02I 1886 skete der imidlertid ting og sager - jernbanen fra Berlin til Neustrelitz blev forlænget til Warnemünde og på dansk side blev banen fra Orehoved til Nykøbing F. forlænget til Gedser. Der var således nu mulighed for en kortere og hurtigere færgeforbindelse - en forbindelse, som den økonomiske og industrielle udvikling havde gjort påkrævet og ønskelig. Postdampruten mellem Gedser og Warnemünde blev åbnet den 26. juni 1886.

Først og fremmest erhvervslivet ventede sig meget af den nye rute og der blev da også fra starten indsat relativt meget tonnage.
Fra tysk side blev indsat hjuldamperne "Kaiser Wilhelm", "Kong Christian" og "Grossherzog Friedrich Franz". Disse skibe hørte under det nystiftede jernbane- og dampskibsselskab "Deutsch-Nordischer Lloyd", der for belgisk kapital skulle tage sig af driften af jernbanen fra Neustrelitz til Warnemünde og dampskibsruten Warnemünde - Gedser.
Fra dansk side deltog rederiet DFDS med hjuldamperen "Freya", som dog allerede i juni 1894 blev erstattet med hjuldamperen "Edda". Dette dansk-tyske samarbejde ophørte i 1901 og "Edda" blev chartret af det tyske selskab.

Epidemien

Ruten løb ikke sjældent ind i store vanskeligheder. I 1892 var Gedser karantæneramt på grund af kolera og passagererne skulle blive 24 timer ombord inden de måtte landsættes. Karantænen blev dog heldigvis af kortere varighed - nemlig fra først i september til 20. november samme år. Yderst på midtermolen i Gedser opførte man forøvrigt et hus, som blev brugt i forbindelse med desinfektionen under epidemien.

I 1893 var ruten indstillet fra 11. januar til 14. februar på grund af is. Den 14. februar blev ruten delvis genoptaget, men kun ved hjælp af bjergningsdamperen "Rügen", og først den 24. marts kunne sejladsen genoptages i fuldt omfang.

Overførsel af jernbanevogne

Allerede ved århundredeskiftet var der tanker fremme om etablering af jernbanetrafik med overførsel af vogne. Danskerne var på det tidspunkt nok mere interesserede i en forbindelse København - Lolland - Fehmarn - Hamburg, men Folketinget og Landstinget ville det anderledes. For oprettelse af en jernbanefærgerute stemte Folketinget den 2. april 1900 og Landstinget den 25. april samme år.

Det var nu planen, at ruten skulle starte op i efteråret 1904 med indsættelse af 2 danske og 2 tyske færger, men minsandten om ikke såvel færger som færgelejer og jernbaneanlæg var klar et helt år før den planlagte tid, således at ruten blev åbnet allerede den 1. oktober 1903.

Det blev en festlig indvielse med deltagelse af storhertug Friedrich Franz og Kong Christian den 9. Gedser station var pyntet med et hav af blomster, der var lagt gulv over sporene i hallen og for hallens åbne ender var der opsat glasvægge.
Kongeskibet lå i havnen og udenfor lå en krydser, der skulle salutere, når indvielsesceremonien begyndte.

Om aftenen var der dækket op til middag i "glasverandaen". Kong Christian den 9. havde sin søn på sin ene side og storhertug Friedrich Franz på den anden side. Dagen efter festen holdt man auktion over de mange blomster, som havde smykket stationen.

prins christian

Nogle dage inden indvielsen blev den danske færge "Prins Christian" præsenteret for den samlede presse på en prøvetur.
På tilbagevejen fra Warnemunde serverede statsbanerne "en let middag" for gæsterne. Den bestod af:

  •     Suppe royale
  •     Fiskefilet diplomale
  •     Oksemørbrad portugaise med slikasparges
  •     Fuglevildt med compot og salat
  •     Isdessert
  •     Smør og ost
  •     Masser af frugt
  •     Og til sidst kaffe.

Hertil blev drukket rødvin, madeira, sauterne, appolinaris og pommery.
Også passagererne blev der sørget godt for i tiden derefter. På dagturene blev der serveret middag, bestående af 3 retter mad og dessert for 2,50 kr. pr. kuvert eller 3 RM. Dengang var kronen i bedre kurs end nu.

Den nye rute blev en succes

Så blev det hverdag og den nye rute skulle vise sin berettigelse. Tyskerne indsatte hjuldamperen "Friedrich Franz den IV" og skruefærgen "Mecklenburg", og fra dansk side blev hjuldamperen "Prinsesse Alexandrine" og skruefærgen "Prins Christian", sat ind på ruten. Begge hjuldampere havde kun et spor og var fortrinsvis beregnet til passagerbefordring, mens skruefærgerne havde 2 spor og primært skulle tage sig af godsbefordringen.

At den nye rute blev en succes viser sammenligning af statistikkerne fra 1902 og 1904. I 1902 blev der med postdamper befordret 4.000 tons gods og overført 49.000 passagerer. I 1904 steg tallene til 80.000 tons gods og 79.000 passagerer. Der gik da heller ikke lang tid før man besluttede at ombygge hjuldamperne. I 1905 blev "Prinsesse Alexandrine"ombygget og forlænget og fik nu 2 spor. Samme forandring skete med "Friedrich Franz" i 1906.

Færger i krigstjeneste

I 1914 startede som bekendt 1. Verdenskrig og ruten blev afbrudt. De tyske færger kom i krigstjeneste og blev anvendt til forskellige transporter mellem tyske byer. De danske færger blev - efter et kort ophold i flådens leje i København og efter forhandlinger i trafikministeriet - igen indsat på ruten på betingelse af, at der på skibssiderne blev påmalet det danske flag og ordet "Danmark".
Det var forøvrigt også på dette tidspunkt, at der på Kroghagen, vest for Gedser blev oprettet en karantænestation af hensyn til eventuelle epidemier.

Den populæreste færge

Der var stærkt stigende trafik på ruten efter 1. Verdenskrig og i 1922 indsatte DSB D/F "Danmark". Det blev en af DSB's populæreste færger gennem tiderne - den trak sine kølvandsstriber over Østersøen helt frem til 1968, hvor den blev taget ud af drift og solgt til ophugning - jeg mindes endnu den sorgens dag, da slæbebåde trak det stolte skib ud af Gedser havn.

danmark

Tyskerne udskiftede "Friedrich Franz IV" i 1926 med dampfærgen "Schwerin", som før 2. Verdenskrig var den mest moderne færge på Østersøen og på grund af den hvide farve fik tilnavnet "Østersøens svane".
"Prinsesse Alexandrine" fik dødsstødet i maj 1933, da hun i tæt tåge blev påsejlet af en tysk damper. Den stærkt beskadigede færge lå en tid ved østmolen i Gedser, for senere at blive slæbt til København og ophugget hos firmaet Petersen & Albeck i 1935.

Der var således op til 2. Verdenskrig fire skruefærger til at bestride trafikken mellem Gedser og Warnemunde, nemlig

  •     "Prins Christian"
  •     "Danmark"
  •     "Schwerin" og
  •     "Mecklenburg"

og med disse færger nåede man nye højdepunkter i trafiktallene, således nåede man i 1939 op over 200.000 passagerer.

Også rejsetiderne blev efterhånden væsentligt forbedrede. Medens man i 1871 måtte påregne en transporttid fra Berlin til København på 17 timer, nåede rejsetiden i 1888 ned på 11 timer og 55 minutter, i 1903 på 10 timer og efter bygningen af Storstrømsbroen og indsættelse af hurtigere tog, var rejsetiden nu nået ned på ca. 7 timer.

ffart05 danmark

Problemer på overfarten

2. Verdenskrig gav overfarten ganske alvorlige problemer. "Schwerin" blev under ophold på Neptunværftet i Rostock ramt af bomber fra engelske fly og færgen udbrændte i februar 1943.

Overfarten blev stort set indstillet fra efteråret 1943 og da besættelsesmagten bestemte, at "Danmark" den 18. marts 1945 skulle sejle med krigsmateriel, tog danske frihedskæmpere affære og sænkede samme dags morgen færgen i Gedsers østre leje. Få dage efter blev "Danmark" hævet og slæbt til København og færgetrafikken blev officielt indstillet den 1. maj 1945.

Først i maj 1947 blev trafikken genoptaget og kun med den eneste disponible færge, nemlig "Danmark". "Prins Christian" sejlede nu på Øresund, "Mecklenburg" blev ombygget og flyttet til fart mellem Odra Port og Trelleborg. I begyndelsen udførte "Danmark" kun een tur om dagen, men senere kom man op på fire dobbeltture pr. dag.

Gedser - Grossenbrode

I 1951 åbnedes ruten Gedser - Grossenbrode og det blev "Danmark", der ved siden af den hensygnende trafik til Warnemünde (der jo nu var under kommunistisk dominans) også i begyndelsen klarede trafikken til Grossenbrode.

I 1953 indsatte tyskerne M/F "Deutschland" på overfarten til Grossenbrode og allerede året efter kom M/F "Kong Frederik den 9." til og blev i november måned indsat på Gedser-Warnemünde overfarten.

ffart06Efterhånden kunne man konstatere væsentlige stigninger i såvel person- som godstrafik på overfarten til DDR og de østtyske baner chartrede i 1960 og 1961 kystfartøjerne "Seebad Ahlbeck" og "Seebad Warnemünde". Skibene landsatte og optog passagerer ved molen ved "Den gamle station".

Det var i forbindelse med disse skibe, der foregik dramatiske "afhopninger" ud i havnebassinet og de daglige anløb samlede flere hundrede nysgerrige tilskuere på havnekajen neden for stationsforstanderboligen.

Transit trafikken mellem de nordiske lande og DDR nødvendiggjorde en udbygning af færgeberedskabet og i maj 1963 blev færgen "Warnemünde" indsat på ruten.

prisliste

medlemskort

 

prisliste med favorable priser

 

Berlinmurens fald

Op gennem 70'erne og 80'erne var der meget stor godstrafik på ruten, medens passagertrafikken stagnerede og egentlig lod meget tilbage at ønske, og det førte da også til, at ruten i den sidste del af 80'erne førte en hensygnende tilværelse.

I november 1989 sank Berlinmuren i grus, det kommunistiske system krakelerede og Gedser-Warnemunde overfarten fik i nogle år en fantastisk opblomstring, som først og fremmest - viste det sig - var af spontan karakter.
Regnskabstallene var desværre ikke noget at skrive hjem om og i efteråret 1995 besluttede DSB sammen med DB, at nedlægge togforbindelsen København-Gedser-Berlin, indstille Gedser - Warnemunde overfarten og flytte til den nyoprettede rute Gedser - Rostock Überseehafen.

Godt sømandsskab

Jernbanefærgeruten Gedser-Warnemunde nåede altså den høje alder af 92 år og trafikken har kunnet opretholdes under verdenskrige og også under meget dårlige vejrforhold - hvilket først og fremmest skyldes godt sømandsskab og færgernes størrelse og bygning.

Eksempelvis førte "Danmark" i den hårde vinter 1928-29 trods helt istillagt Østersø, Kong Christian den 10. og dronning Alexandrine fra Warnemunde til Gedser, efter kongeparrets rejse til Cannes. Det var en risikabel færd, men kongen insisterede meget kraftigt på at ville sættes over og "Danmark" satte derfor fuld damp under kedlerne. Overfarten kom til at vare 18 timer og kom til at koste færgen en stor bule i siden. Kong Christian stod selv på kommandoroen under det meste af overfarten.
Også vinteren 1962-63 var hård at komme igennem med store forsinkelser for færgetrafikken - således var "Danmark" engang 24 timer om turen.

toget neptun ved gedser station


© GedserNet