Hilsen til Gedser

Melodi: Alperosen - Start musikken


Jeg i tanken, dybt i hjertet inde,
ser en lille idyllisk by,
det er Gedser, der står mig i minde,
gamle slægter, der har vundet ry.

Man til dig vist mage ej kan finde,
en idyl, et lille paradis.
en oase, som kan hjerter vinde,
derfor du nu høste skal din pris.

Oh, jeg skimter dog blandt byers ynde,
fra dengang, jeg vandred' her som barn,
og den slægt, der gik til havs med mynde,
som ved havnen bøded' deres garn.

Her var fiskeren jo iblandt normen,
som der trygt drog ud fra hjemmets borg,
selv om mangt et hjerte græd for stormen,
når et budskab bragte hjemmet sorg.

Jeg kan høre havet barsk at tude,
at det hvisker stille blidt og tyst,
for at lokke mangen lille skude,
for med den at tage dødens dyst.

Oh, Gedser, jeg tager dig i favnen,
når jeg skimte kan den lille bro,
hvor med medestang, jeg sad ved havnen,
og nød din idyl og fred og ro.

Jeg kan skimte hist den gamle kirke,
hvor der hviler bene af den slægt,
der har hævdet dig i mandomsvirke,
gamle slægter ud af Gedser ægt.

Oh, Gedser, min barndomsskønne minde,
du vil altid i mit hjerte stå,
jeg vil altid lægge mig på sinde,
alt det, som jeg i min barndom så.

Stolt du stander her ved havets leje,
ældgammel, dog ung som Danmarks mø,
dig jeg elsker, som du var mit eje,
her jeg hvile vil, her vil jeg dø.

 


 

© GedserNet